|
Selvværd, stress & følelser
Selvværd
Uanset situationen, uanset hvilke følelser, som man kan have og uanset hvilke følelser, der vil være de mest hensigtsmæssige i situationen, så er det, nogle mennesker ønsker at føle, og det, de altid forsøger at føle: selvværd.
Uheldigvis afhænger denne evne til at føle selvværd, hos nogle, af evnen til at få sine medmennesker til at føle sig glade og tilfredse, eller på responsen fra andre på sig selv - uanset om dét er hensigtsmæssigt eller fornuftigt. Dette kan selvfølgelig være sjældent. Man får det godt, i det mindste indtil næste gang. Dette talent kan være en vældig fordel i sociale sammenhænge, men i andre situationer fremkalder det spildte muligheder samt tilsidesættelse af egne behov og grænser.
Vejen til større selvværd og selvtillid kunne starte med, at du gør noget nyt, som du aldrig før har prøvet.
Stress, udbrændt
Der skal brænde en ild, før der bliver aske.
At blive så følelsesmæssig udmattet at det har mening at tale om at føle sig tom, udpint og opbrugt. Denne følelse af uendelig træthed, fladhed og tomhed, så du ikke føler, at du har mere at give hverken arbejdsmæssigt eller hjemme.
Dette måske i stor kontrast til dine primære værdier og overbevisninger, med dit udgangspunkt i engagement, medmenneskelighed, idealisme, ansvarlighed, skruet sammen med meget høje krav til sig selv. Du har måske daglig sat såvel dit hjerte, din personlighed og din medmenneskelighed på højkant.
Håbløshed Alt for ofte lader vi os styre at indgroede vanemønstre frem for af virkelig indsigt i, hvordan vi dybest set ønsker og har mulighed for at leve vort liv.
For høje forventninger, der ikke bliver indfriet, kan give en følelse af fiasko, der kan føre til følelsen af håbløshed, en tilstand, der er ulidelig og hæmmende. Hvor man kan opleve sig selv fanget i adfærdsmønstre, der er fastlåst i en uendelig cirkel.
Slave af andre
Nogle mennesker er slaver af andres følelser. Evnen til at opleve følelser, som man sætter pris på, afhænger her af ens medmenneskers reaktion. Det følelsesmæssige fodfæste er baseret på andres humørsvingninger. Hver gang deres humør skifter, er det, som om tæppet bliver revet væk under en.
Man finder sig selv bruge en stor del af sin tid på at sørge for, at andre kommer i godt humør, så man selv kan få sig et øjebliks fred. Som en slags jonglør, der forsøger at få femten tallerkner til at rotere på pinde. Ikke overraskende kommer man til at føle sig som én, der kæmper for at holde balancen.
Der er mange måder, hvorpå vores følelser kan tage os som gidsler, holde os fanget og skade os, men resultatet er altid det samme. Følelsesmæssige gidsler bruger en stor del af livet i deres følelsers tjeneste, eller endda på at ofre livet for deres følelser, i stedet for at det er følelserne, der er tjenere i deres liv. En frygt for ubehagelige følelser kan drive en person til at udvikle en højtråbende og magtfuld personlighed og på andre områder være forsigtig og indadvendt.
Hvis denne person mærker et stik af sårethed, vrede eller afvisning, bliver han/hun måske fanget i en nedadgående spiral, der kunne holde ham/hende fast i sit smertefulde greb. Dette kan få personen til at føle sig fortvivlet, afhængig og forfulgt.
|
Handling er forvandling. |